Jazz i Aarhus – hele året

Blev afholdt i Klostergadecenteret 12. marts kl: 18.00

Vi indledte med trio musik kl. 18.00 v/ex-formanden, ex-næstformanden samt Gunnar Lautrup på trompet, og fyrigt gæstespil af Karsten Ruge.

Kurt Frimodt og Jørgen Nielsen har sagt farvel for denne gang. Som ny formand blev enstemmigt valgt Karsten Ruge, og Helge Rossen blev valgt som ny bestyrelsessuppleant. Bestyrelsen er hermed intakt.

Forårsprogram

Vores koncerter foregår på det hyggelige ‘Hos Anders´, som ligger på Telefontorvet, Frederiksgade i Aarhus.

Billetter købes i døren. 150 kr (100 kr for medlemmer).

Der er rygeforbud under, samt én time før og efter koncerterne Kl. 13-15.30 (2×60 min).

24.02 Creole Catz
– Jump, jive og swing
09.03 Jacob Venndt Swing Trio

– Meets Emil Otto
23.03 Hede Hule Hot
– Besættelsestidens toner
06.04 PS Swingband
– Gipsyjazz når det er bedst
20.04 Dixie For You
– Dansk/svensk topmøde

Medlemskab

Nyt medlemsskab kan tegnes via Kasserer@aarhusjazzklub.dk

Det koster 350 for ét år, og støtter foreningen, som drives på frivillig basis.

Det giver 50 kroners rabat til vores koncerter, dog ikke under Aarhus Jazzfestival, hvor der er enhedspris.

Der er også mulighed for at indmelde sig hos dørfolkene i forbindelse med vores koncerter.


Bestil smørrebrød

Du kan nu bestille smørrebrød til de enkelte lørdagskoncerter hos sekretaer@aarhusjazzklub.dk

senest midnat torsdagen før koncerterne.


Husk også at følge med på Facebook

Aarhus Jazzklub !!!

Velkommen til Århus Jazzklub.

Når du skal opleve klassiske jazztoner i Århus er vi stedet.

Vi er en forening med dybe rødder i den traditionelle jazz, og i september 2020 kunne vi fejre 20 års jubilæum. Vi afholder jazzkoncerter/jazz arrangementer lørdag eftermiddage i januar-april og oktober-december. Vi kalder det frokostjazz, men der er ingen spisetvang. Mad er ikke inkluderet i entréprisen.

Vores aktiviteter ligger i hjertet af Århus, let tilgængeligt med offentlig transport. Egen bil er en anden sag! Parkering er dog mulig i P-huset med indgang fra Telefonsmøgen.

Vi afholder normalt ca. 20 jazzkoncerter om året. I vores formålsparagraf står der:

Det er foreningens formål at støtte og bevare den traditionelle jazz-musik, med toner af – New Orleansjazz, ragtime, swing, dixieland, revivaljazz, gipsyjazz, blues, gospel mm.

Vores koncerter er med kendte danske og udenlandske navne fra jazz-, swing- og bluesscenen.

Heldigvis er der rigtig mange gode lokale musikere, både unge og ældre, og Århus Jazzklub lægger vægt på at være en god arbejdsplads for dem.

Næste koncert / begivenhed

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
Frokostjazz i Århus Jazzklub m. Dixie for You

Frokostjazz i Århus Jazzklub m. Dixie for You

apr 20, 1:00pm - apr 20, 3:30pm

Hos Anders

Dixie for You.
Dansk/ svensk topmøde.
Et stærkt navn inden for den traditionelle jazz på begge sider af Øresund. Her er ingen trompet, men til gengæld kan man glæde sig til én af Skandinaviens allerbedste basunister, svenske Hans Ingelstam. Stilen er medrivende og melodisk, med et repertoire bestående af klassisk New Orleansjazz og evergreens.
Jeppe Zacho (sax) Hans Ingelstam (basun, vokal) Claes Rydbeck (banjo, vokal) Lars M Nielsen (bas) Henrik Holst Hansen (trommer)

Entre betales i døren. 100/150
... Se mereSe mindre

25 interesseret  ·  9 deltager